Sikkerhedsbestemmelserne gælder for alle medlemmer af Marstal Kajakklub og beskriver blandt andet krav til svømmefærdigheder, frigivelse, sikkerhedsudstyr, vinterroning og registrering af roture.
Alle medlemmer skal sætte sig ind i sikkerhedsbestemmelserne og følge klubbens anvisninger, før de tager på vandet.
August, 2026
Alle medlemmer skal kunne svømme 600 meter. Børn under 12 år skal dog kunne svømme mindst 350 meter. Medlemmer må ikke lide af sygdomme, der kan have betydning for sikkerheden.
Medlemmer skal på opfordring kunne demonstrere deres svømmefærdigheder for en ansvarlig person fra klubben.
Frigivne roere må ro alene. Et medlem kan frigives efter samlet mindst 50 kilometer på vandet.
Ved frigivelse skal roeren i vind på 4–8 m/s kunne demonstrere evnen til selv at komme tilbage i kajakken efter en kæntring samt kunne redde en makker. De samlede krav til frigivelse fremgår længere nede på siden.
Ikke-frigivne roere må kun ro i følgeskab med en frigivet roer og i en afstand fra kysten, der kan betegnes som forsvarlig.
Der må maksimalt være én ikke-frigivet roer pr. frigivet medlem. Dette gælder dog ikke for instruktører.
Børneroere skal altid være i følgeskab med voksne og kan tidligst frigives som 14-årige.
Af hensyn til eventuel identifikation skal alle klubkajakker være mærket med nummer og klubbens navn. Klubbens øvrige materiel skal ligeledes være mærket.
Private kajakker skal være forsynet med et TRYG-mærkat med ejerens navn og telefonnummer. Mærkatet kan placeres inde i kajakken.
Der skal bæres typegodkendt svømmevest hele året.
Kun frigivne roere må være på vandet i vinterperioden fra 1. oktober til 1. maj.
Ved aleneroning må der kun roes på vand, hvor roeren kan bunde, dog maksimalt på én meters dybde. Sejlrender og havnebassiner må passeres.
Er man to eller flere roere, må der roes frit.
Roere på IPP 3-niveau, der kan rulle i vinterkoldt vand, har tilladelse til at ro frit. Instruktørgruppen kan til enhver tid kræve at se mindst to former for selvredning.
Ved vinterroning skal der anvendes våd- eller tørdragt samt sikres beskyttelse af hoved og fingre.
Alle roere skal ved turens begyndelse registrere følgende i klubbens ro-protokol:
Ved hjemkomst registreres:
Roeren skal have mindst 50 kilometers erfaring på vandet.
Roeren skal kunne gennemføre en makkerredning på dybt vand og i vind på 4–8 m/s.
Der benyttes almindeligvis X-redning, hvor kajakken tømmes på tværs af redderens kajak. Aspiranten skal både kunne redde sin makker og selv blive reddet.
Roeren skal kunne gennemføre en selvredning efter kæntring på dybt vand og i vind på 4–8 m/s. Selvredningen skal kunne udføres ved hjælp af paddle-float, også kaldet en pagajflyder.
Bestyrelsen understreger, at redningsøvelserne skal læres og vedligeholdes – ikke blot kunne gennemføres én enkelt gang.
Roeren skal have kendskab til:
Man kan deltage på kurser til IPP 2-certifikat eller højere niveau fra det år, hvor man fylder 14 år.
Man kan deltage på børne- og ungeholdet til og med det år, hvor man fylder 14 år.
Den nedre aldersgrænse vurderes individuelt og afhænger af barnets fysiske formåen og evne til at efterkomme en kollektiv besked.
Lederen af børne- og ungeholdet afgør, om et barn er klar til at deltage på holdet.
Spørg en af klubbens instruktører eller kontakt bestyrelsen på marstalkajakklub@gmail.com .